User Tools

Site Tools


baby:den_forste_foranderlige_tid

Den første foranderlige tid med en lille baby

Til start | Babysiderne | De første 5 dage

Netsundhedsplejersken kan være et nyttigt sted at søge svar på et spørgsmål, udenfor sundhedsplejerskernes telefontid.

De første 5 dage

De første 5 dage er meget turbulente, og absolut ikke toneangivende for, hvordan det bliver fremover. Læs mere her.

De første 2-3 måneder

En nyfødt ligger stadig i fosterstilling, efter den er kommet ud. Alle led er bøjede, og gør ondt at strække. Barnet er vant til livmoderens tryk, så berøring og klem overalt gør det trygt - ro og tryghed gives nemt ved at efterligne livmoderen, hvor verden er meget lille og overskuelig. Tænk på barnet som et foster i maven. Det finder tryghed ved at blive holdt tæt og fast om, blive strøget fast over ryggen og numsen, blive gået med, vugget og holdt tæt på brystet hvor det kan høre hjertelyden. Lad verden være lille og overskuelig, indtil barnet begynder at vise interesse for flere oplevelser. Overstimuler ikke i starten, men lad fx jeres ansigter og tale være “legetøj” og tilknytningsmiddel. Husk også at gøre alt i langsomt tempo - især skift (løftes op, pusles osv.)

Den første lange tid går med at lære barnet at kende. Gradvist bliver det nemmere at skelne barnets forskellige typer gråd og dermed bliver man hurtigere til at gennemskue, hvad der er galt, og gøre det rigtige, der skal til for at stoppe det. Man lærer at blive mere rolig i omgangen med barnet, bliver mindre usikker og tør mere med barnet, og alt sammen hjælper til at få et roligere barn. Regelmæssighed er et nøgleord, så vidt det kan lade sig gøre. Lad barnet bestemme døgnrytmen - der skal nok blive en mere fast rytme efter 2-3 måneder.

Omgås altid barnet helt roligt og blidt, også selv om du selv er stresset. Barnet kan mærke det, og kører op i et højere gear eller bliver endog selv stresset, og det stresser kun dig mere. Gå evt. ind i et andet rum for at køle af i 5 minutter, om nødvendigt. Det rolige tempo er bl.a. også nødvendigt, fordi spædbørn den første tid har forsinket reaktionstid. Det kan man se ved, at barnet fx først reagerer et lille sekund efter høje lyde.

Husk på at et så lille barn ikke kan forkæles. Det er ikke i stand til at være beregnende, og det kan endnu ikke opdrages til at “de voksne bestemmer” - den første lange tid er det baby, der bestemmer. En baby har akutte behov, om det så bare er “tag mig op”, er man nødt til at efterkomme barnets ønsker. Det skaber den bedste tillid mellem barnet og forældrene og giver det roligste, tryggeste barn. Vær heller ikke bange for at give barnet dårlige vaner - så bevidst er det slet ikke de første 3 måneder. Efter 3 måneder kan man godt begynde at indøve nogle gode vaner, fx sovevaner, men altid på barnets præmisser og i barnets tempo. Hvis barnet bliver ked af det, må du afbryde og tage det op, uanset, hvad du forsøger at lære det. Det er to skridt frem og et tilbage i den første lange tid. Det er hårdt arbejde. Væn jer til - eller øv jer på - at tage imod hjælp. Men forældrenes nærvær, kærlighed og forsøg på at forstå barnets signaler hjælper helt sikkert barnet til at udvikle selvværd og selvtillig.

I barnets pleje er det ofte naturligt at det er moderen der går forrest, dels fordi hun har barsel, og dels fordi hun ofte får “beskytter-fornemmelser” overfor barnet. Men husk at far er mindst lige så god. Lad far få tid med barnet, fx til bleskift, putning, en lille “hyggesnak”. Far skal også have lov at gøre tingene på sin måde med barnet - uden at mor står og ser over skulderen og retter og kommenterer. Usikkerhed er der nok af, og alle skal lære at være forældre for første gang. Og det er ikke nødvendigt at gøre alting på samme måde. Desuden kan mor jo også have brug for en pause ind imellem.

Hvis barnet skriger utrøsteligt længe, og man næsten giver op at finde ud af hvad der er galt, kan denne checkliste måske hjælpe.


Afføringen

Den første afføring kommer i løbet af de første 24-72 timer, og er det sorte meconium; noget klistret, sort, lugtfrit stads.

Når mælken så småt begynder at løbe til skifter afføringen karakter og bliver grønt og spinat-agtigt. Det lugter stort set ikke.

Når der for alvor er kommet gang i tarmsystemet skifter afføringen igen karakter og bliver en sjasket, remoulade-lignende omgang. Det lugter syrligt, og lidt af risengrød… Denne type afføring har babyen meget hyppigt, fordi tarmsystemet ikke er vant til at optage så meget næring endnu, men når tarmene vænner sig til at arbejde vil der komme mindre og mindre i bleen, og der kan sagtens gå en uge uden afføring.

Efter ca. 4 uger kan man forvente at afføringen bliver mere fast og knap så hyppig. Den begynder også at lugte stærkere.

Når barnet begynder at få fast føde ved ca. 6 månedersalderen ændrer afføringen igen karakter.

Amning

Læg barnet mave mod mave med moren, så brystet proppes ind i munden. Sid behageligt, så du ikke bhøver at holde barnet, for at det ikke falder væk fra brystet. En ammepude kan være en god hjælp. Al begyndelse er svær, og det tager tid for mor og barn at lære at amme. Barnet kan have problemer med at finde vorten. Hvis det har svært ved at få fat i den bløde brystvorte, kan den nulres så den bliver stiv. Moren kan have ømme brystvorter pga. barnets sutte, og spændte bryster, når de er fulde af mælk. Nogle får sår på brystvorten, der hvor mælken kommer ud, i overgangen mellem vorten og det brune af brystet, og hos nogle få kan det næsten se ud til at vorten er ved at “falde af”. Her kan det være nødvendigt at bruge suttebrikker - men gør dig selv den tjeneste at “trappe ned” med dem så snart dine brystvorter begynder at hele, så ikke barnet vænner sig til at skulle have en suttebrik imellem - det er en træls ekstraopgave at skulle skolde disse hele tiden. Lær i stedet barnt at tage bredt fat - ikke kun have vorten inde i munden, men en hel “luns” af brystet - det skåner brystvorten og giver barnet en bedre sutteteknik.

De første par dage er 5 minutters amning ad gangen i princippet nok, hvis barnet tager godt fra, da det er råmælk, der kommer ud. Men suttebehovet og kontaktbehovet forlænger ofte amningen, og det er fint. Herefter vil barnet typisk die ca. 10 gange i døgnet i 20-30 minutter ad gangen. Suttemusklerne er ikke stærke, og barnet falder i søvn af udmattelse mange gange i løbet af en amning. Bøvs det af, og tilbyd så noget mere. Ved 1 1/2-2 månedersalderen går amningen gerne lidt hurtigere - ca. 15 minutter pr. amning, men stadig meget hyppigt, nat og dag. Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes fuldt til de er 5-6 måneder. Ved 5-6-månedersalderen kan man begynde at supplere med grøntsagsmos og mild grød, fx rismels-, majsmels-, boghvedemels- og hirseflagegrød. Giv dem gerne alt muligt, de kan indtage uden at få det galt i halsen - så spiser de også alt senere hen. Man kan, hvis man har akut behov for at være væk fra barnet en kort tid, give det udmalket modermælk af flaske. Dette skal dog helst ske så sjældent som muligt, så ikke amningen ødelægges til fordel for sutteflasken. Så ender det nemlig med et skift til modermælkserstatning, og modermælkens gavnlige stoffer - antistoffer, allergiforebyggende stoffer og forskellige madvarers smag - undværes. Har barnet problemer med at tage flasken, kan man give lidt lunet mælk af et lille snapseglas eller med pipette.

Når mælken er løbet ordentligt til vil babyen melde sig for at spise så tit den har behov. Lad barnet die så tit og så længe, det har lyst, så styres mælkeproduktionen automatisk. Vær dog opmærksom på, om barnet godt kan lide at “hyggesutte” - så må det gerne tages fra, for at skåne brystvorterne. Lad dog som hovedregel barnet gøre sig færdig ved det bryst, det er i gang med - en amning må gerne tage 15-30 minutter. Hvis barnet selv slipper brystet inden ca. 15 minutter kan du roligt lægge det til ro. Men hvis det bliver ved med at sutte, så tilbyd gerne det andet bryst bagefter - barnet kan være sultent endnu. Afbryder du barnet undervejs i amningen, så sørg for at barnet tømmer det bryst, det oprindeligt var igang med, når amning genoptages. Den første mælk er tynd, og tjener til at slukke barnets tørst. Den er fyldt med mælkesukker, som giver barnet energi til at fortsætte amningen. Den næste mælk er federe - man kan se forskellen ved at klemme lidt mælk ud af vorten først og sidst: Den første mælk er gennemsigtig, som kalkvand, og den sidste mere gullig. Modemælk indeholder 2-4% fedt. Den fede mælk er den, barnet tager på af. Efter ca. 20 minutter kan man regne med, at et barn, der bruger rigtig sutteteknik, har fået den fede mælk også. Er barnet mere sultent er det et godt tidspunkt at skifte side.

Brystvorterne er typisk hærdede nok til at kunne holde til barnets sutten efter ca. 14 dage.

Hvis barnet sutter meget ivrigt kan det spise så hurtigt at det sluger meget luft. Så er det vigtigt at bøvse babyen ordentligt af - ellers kommer luften i maven videre ud i tarmsystemet, som ikke har plads til den. Det kan give voldsomme mavekneb. Se mere om bøvsning og mavekneb her.

Der er nogle madvarer, som går direkte i modermælken, og som spædbarnets mave ikke kan tåle. Først efter ca. 2 måneder er barnets mave og tarmsystem i stand til at håndtere disse, og først her giver de ikke mavekneb længere. Det er:

  • Chokolade og kakao
  • Vindruer
  • Citrusfrugter
  • Æbler og andre syreholdige frugter
  • Jordbær
  • Juice
  • Kål
  • Store mængder løg
  • Stærke krydderier
  • Eddiker og andet syreholdigt

Hvis barnet falder i søvn under amningen eller ikke sutter så effektivt, kan sutterefleksen stimuleres ved at nusse barnet i håndfladerne, under fødderne og på hælen, og ved at ae det på kinden. Evt. kan man kildre det lidt i ganen med brystvorten.

Hvis der op står problemer med amningen kan det være nødvendigt for barnet at “genopdage” sin sutteteknik. Prøv da over et par dage at amme barnet “hud mod hud” - dvs. smid trøjen og put jer under dynen. Hudkontakt stimulerer barnets instinkter, og det skulle gerne kunne finde brystvorten selv og tage rigtigt fat.

Husk i øvrigt at give 5 dråber D-vitamin dagligt.

Bøvsning

Hvis barnet sutter meget ivrigt, når det ammes, kan det sluge luft. For at undgå at luften kommer igennem barnets tarmsystem og giver mavekneb skal det bøvses af. Forskellige bøvseteknikker på listen her. Det er typisk nødvengigt at bøvse babyer af efter - eller sågar flere gange i løbet af - et måltid indtil det er 2-6 måneder, dog især i løbet af de første 8 uger.

Der kan komme lidt gylp med bøvsen op - det er som regel tegn på, at mavesækken er fyldt op. Babymaver er ikke lukkede for oven, så overskydende mælk render bare tilbage i munden.

Hvis man ikke kan få barnet til at bøvse, men observerer at det bliver uroligt omtrent 20 minutter efter det er lagt i seng, må man prøve mere ihærdigt næste gang - barnet har bare svært ved at bøvse.

Gylp

Hvis barnet gylper meget kan det være fordi det forspiser sig - babymaver er ikke lukkede for oven, så de får ikke ondt i maven af at forspise sig - i stedet kommer overskuddet bare ovenud. Hvis du har mistanke om, at barnet ikke forspiser sig, men derimod bare gylper sammen med en bøvs eller i forbindelse med hikke, kan det hjælpe at hæve hovedgærdet på seng og puslebord, så barnet ligger lidt skråt.

Gylper barnet lige efter det har fået D-vitamindråber, må man give dråberne igen. Gylper det indenfor en halv time efter dråberne er givet, kan man give halv dosis igen. Gylper det senere end en halv time efter det har fået vitamindråberne gives de ikke igen.

Gylpen holder i de fleste tilfælde op efter ca. 6 måneder, men enkelte børn kan blive ved til de er 1 1/2 år.

Gymnastik og massage

Spædbørn skal sove på ryggen indtil de kan rulle rundt selv, for at forebygge vuggedød. Men i deres vågne timer er det vigtigt at de ligger så meget som muligt på maven for at styrke nakke- og rygmuskler. Læg derfor tit barnet på maven på et forholdsvist hårdt underlag, og lad det ligge, også selv om det brokker sig af frustration over anstrengelserne. Det er sundt!

Det er en god ide at bøje og strække barnets arme og ben, især den første månedstid, hvor de stadig oftest ligger bøjet ind i fosterstillingen. En cykletur med benene kan være fast ritual ved hver skiftning.

Massage med barnets ben på dets mave kan forebygge mavekneb, da det sætter gang i tarmsystemet. Se i øvrigt afsnittet om mavekneb.

Babymassage, hvor man med babyolie blidt masserer og stryger hænderne over alle dele af babyens krop er godt til at styrke båndet mellem forældre og barn, og til at gøre barnet bevidst om de forskellige dele af kroppen. Det stimulerer også barnets følesans generelt.

Hikke

Hikke kan skyldes at barnet har det for koldt. Bliver hikken ved kan den måske kureres med lidt vand på en teske eller ved at lade barnet sutte, enten på en sut eller ved at amme det.

Hvis barnet hikker efter et måltid kan det være tegn på, at det er så stop-mæt at mavesækken trykker på hikkenerven. Bøvs det grundigt af.

Mavekneb eller kolik?

Når barnet har skreget i 4 timer i træk kan man godt begynde at bekymre sig lidt for, om det mon skulle være en af de skrækkelige kolik-børn… Man ved ikke nøjagtig, hvad kolik er, men man ved, at det gør ondt. Barnet græder utrøsteligt i flere timer, uafbrudt. Det kan være i et bestemt tidsinterval på dagen, eller man kan være så uheldig, at der er tale om døgnkolik. Kolik viser sig efter ca. 14 dage, og varer 3-6 måneder. Barnet vil typisk krumme sig sammen i smerter, hvis det er kolik-smerter. Det kan være svært at skelne fra mavekneb, men er du i tvivl, så læg mærke til, om barnet virkelig græder ustandseligt, og om det er på samme tid hver dag. Har du mistanke om, at der “bare” er tale om mavekneb, så masser maven med urets retning, og sørg i øvrigt for at barnet bliver bøvset grundigt af efter hver amning. Forebyggende kan man massere barnet med dets ben ved at bukke benet, så knæ og lår maser let på maven, og bevæge knæet forsigtigt i cirkelbevægelser, mens der opretholdes et let tryk. Vænnes barnet til dette i afslappet tilstand, kan man måske få lov at gøre det også mens det har mavekneb. Det sætter gang i tarmsystemet, så evt. luft passerer hurtigere. Se evt. flere tips her. Det kan også være at barnet bare har et stort behov for kontakt, og at du derfor ikke kan få lov at lægge det. Vug det i dine arme til det sover dybt, så kan det lægges uden at det vågner og du må begynde forfra.

Forum for forældre til babyer med kolik eller high-need babyer
Kolik-hjemmesiden

Har barnet fået mavekneb er der ikke meget at gøre. Hvis nulren på maven og massage/cyklen med benene ikke hjælper, kan man prøve at give barnet lidt afkølet kamillete fra et snapseglas eller en sutteflaske. Det virker beroligende. Barnet må få i alt 50 ml kamillete, der har været igennem et kaffefilter, tilsat en knivspids sukker, for at berolige og slukke tørsten - det kan give en rolig aften. Man må ikke give honning til børn under 1 år. Alternativt kan man give 50 ml. kogt, afkølet vand tilsat en knivspids sukker.

Smertestillende til en baby er ikke godt. Men sukkervand kan øge blodsukkeret og neddysse barnets opmærksomhed på smerterne. Bland 1 dl kogt, afkølet vand med 1 spsk sukker, evt. med top på. Barnet må få en teskefuld af dette 5-6 gange dagligt.

Er maveknebet tilbagevendende findes der nogle dråber, Mylicon, som skal gives 15 minutter før barnet spiser, som mindsker luft i maven og deraffølgende mavekneb. De fås i håndkøb, men til spædbørn skal man rådføre sig hos lægen. Der gives 7-15 dråber ad gangen på en ske med lidt vand eller modermælk, 3 gange dagligt, 15 minutter inden de tre hovedmåltider.

Mavekneb hører gerne op efter 3 eller 6 måneder, hvor tarmfloraen hos de fleste børn af sig selv går i orden.

Motorik og udvikling

De første måneder er leddene bøjede og låst i nær-fosterstilling. Musklerne kan ikke strække helt ud, og barnet kan ikke rigtig bevæge sig selv. Først ved 3-4 måneder kan barnet ligge strakt. Barnet har stor fornøjelse af at se på ansigter - 20-30 cm væk fra barnets øjne fokuserer det nemmest. Pusling skal helst foregå helt nede ved barnets ansigt. “Leg” i de første måneder er primært at tale til barnet med ansigtet helt tæt på. Lav ikke grimasser - bare vær dig og dit ansigt, tæt på barnet. Barnet kigger efter ansigtstræk hos dem, der taler meget til det, og det er det, barnet knyttes til, og efterhånden genkender. Sprogets mimik kopieres efterhånden, fx kan en 1 måneder gammel baby nok række tunge.

Fra barnet er helt lille skal det lægges så meget som muligt på maven i dets vågne tid - i starten evt. på mors eller fars mave, lidt skråt opad - for at styrke ryg og nakkemuskler. Ellers sættes udviklingen bagud i forhold til tidligere, hvor børn også sov på maven1). En aktiv baby har muskler til at se sig omkring, og motiveres derved til at rulle og kravle for at nå et spændende stykke legetøj. En passiv baby forventer at blive vendt om for at se noget spændende. Læg gerne barnet på maven 20-30 gange i løbet af en dag i kortere eller længere tid, afhængig af barnets temperament. Sæt legetøj lidt foran det, så der er noget at prøve at kigge efter. Ved 2-månedersalderen kan man evt. lægge barnet lidt “op ad bakke” på maven - fx op ad en pude. Læg det også gerne på siden. Skråstol bør barnet bruge så sjældent som muligt, og max 2 x 15 minutter om dagen fra ca. 5 uger. Det samme gælder autostol.

Efter et par måneder kan man begynde at tale “med” barnet - tal, hold pause og vent, til der kommer respons i form af pludrelyde. Barnet begynder også at øve sig i at se på ting og forsøge at ramme dem. Ved ca. 4-måneders alderen skal barnet gerne kunne komme op på albuerne når det ligger på maven, og kigge fremad med ansigtet “vinkelret” på kroppen. Fra ca. 3-4 måneder kan man begynde på babysvømning, hvis ikke barnet har øreproblemer eller hyppige forkølelser, eller på anden måde skranter. Se evt. gode ideer til spædbørns-lege i “Leg med din baby” af Mette Vainer Wegloop & Lone Spliid.

Pleje

Barnet skal bades 2 gange om ugen. Hvis barnet holder af at blive badet kan man bade det som en del af aftenritualet, hver dag, hvis det får barnet til at slappe godt af. Vær dog opmærksom på, om barnets hud kan tåle de hyppige bade - ellers kan man bruge badeolie i vandet, hvilket giver huden øget fugtighed. Et bad kan virke skræmmende på en nyfødt. At ligge helt “vægtløs” uden at føle noget på sig eller omkring sig. Prøv at give en klud, stofble eller et håndklæde med ned i vandet, så overgangen ikke er så kold og åben. Hvis barnet er helt ulykkelig hver gang, så hold en pause - nøjes med etagevask en periode og prøv så igen. Det kan være nok.

Hvis barnet får mange hormonknopper (gule, bumselignende knopper) eller talgknopper (hvide knopper) i ansigtet, på panden og issen, bør man vaske barnets hoved hver dag. Knopperne er ikke farlige, gør ikke ondt og må ikke klemmes ud - de forsvinder hurtigt af sig selv igen. Hormonknopper opstår som regel omkring 3-5 uger efter fødslen og forsvinder først helt igen efter ca. 3 måneder. De er en reaktion på de hormoner, barnet får gennem modermælken.

Hver gang barnet skiftes skal kønsdele og ende vaskes grundigt - men sæbe er sædvanligvis ikke nødvendigt. Vask altid forfra og bagud - så undgås bakterier i urinvejene. Huden skal altid tørres helt inden en ny ble gives på. Det kan gøres ved at lade barnet ligge med enden bar til den er tør - gerne på maven, så kan nakke- og rygmuskler trænes samtidig, eller ved at føntørre den - mange børn elsker lyden af føntørreren og den lune luft. Hvis barnet har “rød hale” eller måske oven i købet små sår eller er hudløs i enden kan man smøre med zinksalve (eller anden vandskyende salve). Hvis huden er hel, men fugtig, og man ikke har mulighed for at lade den tørre helt, kan man bruge babypudder. Pas godt på, at det ikke kommer i næse, mund eller øjne på barnet!

Putning

Det kan være svært at få et spædbarn til at falde til ro, især, hvis det er blevet overtræt. Men sikre tegn på træthed er gaben, gniden i øjnene og at barnet er ekstra pylret.

Prøv at lægge barnet hud mod hud på maven med dynen over til det falder til ro ved din hjertelyd. At vugge i liften kan også være en mulighed, da barnet så ikke opdager at det bliver lagt til at sove. Har man en meget anspændt baby, der slet ikke vil falde til ro om aftenen, kan man prøve at give barnet et lunt bad og tørre det grundigt med et for-varmet håndklæde, eller massere det blidt så det ikke spænder i hele kroppen.

Sut

Det anbefales at man ikke giver barnet sut før amningen fungerer godt, og der er mælk nok.

Sut bør uanset kun bruges, hvis man er helt sikker på, at barnet er mæt, for at berolige det når det pusles eller skal sove. Ellers risikerer man at sutten giver en falsk mæthedsfornemmelse, og man kan ligefrem springe en amning over. Det er selvsagt ikke godt for barnet, selv om det måske kan virke fristende ind imellem. Barnet risikerer ikke at tage på, eller ligefrem at tabe sig.

Sutter skal koges under låg i 10 minutter hver dag. Det gælder i øvrigt også alt andet, som barnet putter i munden, at det skal skoldes før brug.

Søvn

Sundhedsstyrelsen anbefaler at spædbørn sover på ryggen, pga. risikoen for vuggedød, hvis man lægger dem på maven som tidligere. Det giver ganske vist øget sandsynlighed for fladt baghovede, men dette må så modvirkes ved at lægge barnet så meget som muligt på maven i den vågne tid. Når barnet selv kan rulle fra mave til ryg er der ingen risiko ved at barnet sover på maven. Det kan oven i købet give lidt lindring for luft i maven.

De første 1-2 uger vil barnet stort set kun vågne for at spise og når det skal skiftes. Vågen tid er sædvanligvis ligmed skrig og skrål.

Efter nogle uger vil barnet også have vågne perioder, hvor det bare ligger og kigger. Udnyt disse perioder til at skabe øjenkontakt med barnet for at knytte bånd mellem jer, lægge det på maven for at styrke nakke- og rygmuskler, strække arme og ben, så leddene kan blive vante til noget andet end fosterstillingen, og generelt være sammen med barnet. Vær dog opmærksom på, at babyer meget hurtigt bliver trætte - leg ikke mere end 15-20 minutter den første månedstid. Leger man for længe risikerer man at barnet bliver overtræt og skal hjælpes voldsomt meget og temmelig længe til at falde til ro og falde i søvn.

Følg barnets døgnrytme, selv om det kan være hårdt. Væk ikke barnet for at amme, skifte eller lege. Dog kan det være nødvendigt at søvnregulere lidt over længere tid, hvis barnet har vendt helt op og ned på dag og nat - dvs. sover lange stræk om dagen men kun korte perioder om natten. Søvnregulering kan foregå ved at man undlader at tale til barnet om natten og undgår øjenkontakt med det. Lav korte amninger, bøvsninger, og skift kun ble, hvis der er skidt i den - engangsbleer kan sagtens holde måsen tør for urin en hel nat. Lad barnet sove igennem om dagen også - børn, der sover godt om dagen sover også godt om natten. Det hjælper altså ikke at forsøge at holde barnet vågent i dagtimerne i håb om, at det så sover mere om natten. Sådan virker spædbørn ikke. Ved den sidste amning (eller de to sidste) inden sengetid kan man dog godt prøve at holde barnets opmærksomhed fanget ved øjenkontakt og lignende - dog ikke for længe. En egentlig døgnrytme, som man kan præge, fx med “sengetid kl. 19” skal man ikke forvente før barnet er 6-7 måneder gammelt. Det kan heller ikke forventes at man for lov til selv at sove igennem om natten, før natlige amninger er stoppet (mellem 7 måneder og 1 1/2 år, afhængigt af barns og mors temperament, lyst og valg). Fokusér ikke på, hvor mange gange man er oppe hver nat, men tænk på, at det går over. De fleste børn sover igennem mellem 1 1/2 årsalderen og 2 års-alderen, nogle dog lidt senere.

Er barnet sygt eller utrygt kan det være nødvendigt at sove med det i forældrenes seng, eller i en lift ved siden af den, der skal op om natten, så man kan stikke en hånd ind. Vær ikke bange for, at barnet vænner sig så meget til det, at det ikke vil tilbage i sin egen seng når sygdommen er hørt op - det kan godt mærke at der er forskel på situationerne. Sov dog ikke med det hver nat, fordi det er “nemmere” - det bliver træls for jer i det lange løb, når mor og far godt vil til at have lidt privatliv.

Børn sover bedst udendørs i dagtimerne. Klæd barnet på efter temperaturen, og lad det så sove ude, så længe det kan lade sig gøre. Dog skal barnet ikke stå ude, hvis det er meget fugtigt eller tåget, hvis det stormer og vinden kastes rundt og man dermed ikke kan sikre læ, eller hvis temperaturen er -10 grader C eller under.

De første par måneder vil barnet formentlig være mere vågent og melde sig til amning meget oftere hen mod aften, dels fordi mælken løber langsommere på denne tid, og dels fordi han “lagrer op” til natten. Det kan være svært at få passet aftensmaden ind, fordi barnet vil ammes hele tiden, og gerne har svært ved at falde til ro imellem amningerne. Tag den tid, det skal tage - hvis du er utålmodig tager det formentlig endnu længere tid.

I de første måneder sover barnet som regel uden problemer i selv en del larm - men når det bliver lidt større vil det have behov for ro, når det skal sove.

Når barnet begynder at få vælling eller grød til aftensmåltid, bør det kunne klare natten igennem uden at få mad. Så er det fars tur til at stå op! Væn barnet til i dagtimerne at drikke vand af kop eller flaske (50-100 ml ad gangen, evt. med en knivspids sukker i, hvis det virkelig ikke vil glide ned, men prøv ihærdigt uden), og tilbyd så barnet vand i stedet for bryst om natten. Så finder det lidt efter lidt ud af, at det ikke er værd at vågne op blot for at få lidt vand.

Et par forslag til putte-teknikker og putte-ritualer kan findes på Sovecoach.dk - men mange af tingene på siden bør nok tages med et gran salt. Det er ikke den “mirakelkur” det giver udtryk for at være. Men noget af det kan da bruges.

Tryghed

Barnet har stadig fosterstilling når det kommer ud. Alt er bøjet sammen og kan ike strækkes. Barnet er vant til livmoderens tryk, så berøring, faste tryk overalt og tætte svøb giver tryghed, hvorimod fx et åbent puslebord kan virke skræmmende. Utrygheden kan kommes i forkøbet, fx på puslebordet ved at lade barnet beholde det meste af tøjet på, og ved at læne sig helt ned over det, så man “skærmer” for resten af rummet.

Tænder

Tænderne kommer på forskellige tidspunkter for forskellige børn. De kan komme enten enkeltvis eller i “klumper”. Typisk kommer undermundens fortænder først, ved ca. 6 mdr., dernæst overmundens fortænder, så hjørnetænder ved ca. 9 mdr. og kindtænder ved ca. 1 år. De bageste kindtænder kommer ikke før 1 1/2-2 års alderen.

Det kan være meget smertefuldt for barnet at få tænder, og mange får feber i forbindelse med tandfrembrud. Hvis barnet er irritabelt, sover dårligt og gnaver i alt og savler meget, er der en god sandsynlighed for, at der er tænder på vej. Tandkødet kan også føles spændt, og det kan næsten være helt hvidt umiddelbart inden et tandfrembrud. Det bedste, man kan gøre for barnet, er at give det noget koldt at tygge på - der findes mange gode bideringe, der kan lægges i fryseren og gives til barnet. Gnub gummerne med fingeren eller børst dem med en tandbørste.

Øjenbetændelse

Mange nyfødte har eller får øjenbetændelse, fordi tårekanalen er trykket under fødslen, eller fordi den stadig er stoppet til. Selv den mindste forkølelse kan så give anledning til øjenbetændelse. Massér tårekanalen med spidsen af lillefingeren og tryk det gule pus forsigtigt ud. Man kan evt. behandle med en gele, som kan hæmme pus-udviklingen i nogle timer, hvis det generer meget. Men hvis det ikke har nogen permanent effekt på barnet, er det bedre at stoppe, da det over lang tids brug kan skade øjet. Hvis øjenbetændelsen varer mere end 8 måneder er der nogle øjenlæger, som vælger at prikke et lille hul i tårekanalen, så der er fri passage igen.


Sundhedsplejerskebesøg

Forbered dig godt til sundhedsplejerskens besøg. Du har sikkert masser af spørgsmål angående dit barn og det at være forælder. Hun kan svare på det meste og lytte til det hele, men hun har kun en fast afsat tid, og sætter formentlig pris på en forælder, der har forberedt sine spørgsmål. Glemmer du noget, så ring til hende i hendes kontortid.

Sundhedsplejersken kommer typisk på besøg 1 uge til 10 dage efter fødslen for at se, at barnet trives på modemælken, dvs. tager på som det skal. Her gives typisk også råd om amning, og andet nært forestående. Giver besøget anledning til bekymring ang. barnets trivsel, dvs. hvis det ikke fx tager på som det skal, kommer sundhedsplejersken igen ugen efter.

Herefter kommer sundhedsplejersken på besøg ved 1 måned, 2 måneder, 3 måneder, 4 måneder, 6 måneder hvor der (senest) drøftes overgang til almindelig mad, og ved 9 måneder hvor den såkaldte BOEL-test (Blik Orienteret Efter Lyd) udføres (en motorik- og udviklingstest af barnets evner til at gribe, rulle, kravle, vende sig efter en lyd, holde øjenkontakt og smile). Sundhedsplejersken giver også et besøg ved 1 år, og et sidste besøg ved 1 1/2 år.

Vacciner og børneundersøgelser

Ud over de første undersøgelser, test og vacciner, som er beskrevet her, bliver barnet tilbudt følgende:

5 uger: Undersøgelse: Almindelig helbredsundersøgelse. Her kan lægen evt. også henvise til speciallæger, hvis der skulle være særlige bekymringer angående barnet - fx for stramt tungebånd eller problemer med hørelsen (jf. høretest).
3 måneder: 2 vaccinationer: Di-Te-Ki-Pol-Hib (Difteri, stivkrampe (tetanus), kighoste, polio, hæmophilus influenza tybe b) + prevenar (immuniserings-kickstarter).
5 måneder: Undersøgelse og 2 vaccinationer: Opfølgende helbredsundersøgelse. Di-Te-Ki-Pol-Hib gives igen, sammen med pneumokok-vaccination.
12 måneder: Undersøgelse og vaccination: Motorik og almen tilstand vurderes. Di-Te-Ki-Pol-Hib gives igen.
15 måneder: Vaccination: MFR-vaccinen (mæslinger, fåresyge, røde hunde).
2 år: Undersøgelse.
3 år: Undersøgelse.
4 år: Undersøgelse.
5 år: Undersøgelse og vaccination: Di-Te-Ki-Pol boostes.
12 år: Vaccination: MFR. Ved piger evt. også HPV-virus-vaccination.

Generelt gælder det, at lægen ikke vaccinerer barnet, hvis det har feber. Nogle læger ønsker endog ikke at vaccinere barnet, blot det er forkølet. Forhør dig om det inden du tager af sted.

1)
Det anbefales i dag at børn lægges til at sove på ryggen, af hensyn til vuggedød.
baby/den_forste_foranderlige_tid.txt · Last modified: 2009/05/10 13:39 by tine