User Tools

Site Tools


baby:fodselsforberedelse

Fødsels- og forældreforberedelseskursus, FOF, efteråret 2007

Graviditeten

  • Lav bækkenbundsøvelser mindst en gang om dagen, 15 minutter ad gangen, mindst de sidste 3 måneder inden fødslen. Det er vigtigt at træne bækkenbunden, så den er klar til den enorme belastning fra fødslen. Så genoptrænes den også hurtigere bagefter.
  • Barnet skal gerne stille sig med hovedet ned i bækkenet (hovedstilling) inden uge 36. Ellers vil man forsøge at vende barnet. Lykkes vendingsforsøget ikke vil man i de fleste tilfælde foretage planlagt kejsersnit. Ved sædestilling (numsen først) kan barnet i princippet fødes almindeligt, men det er hårdere end ellers, og kan gå galt, idet hovedet ikke baner vejen og til sidst kan ende med at sidde fast i fødselskanalen.

Fødslen

Tegn på at fødslen er i gang

Vandet går
  • Vandet går. Kun hos 10% går vandet før veerne kommer, ellers går det typisk efter udvidelsesveerne er gået igang. Tyndt hvidt udflåd kan forveksles med fostervand - men det bliver ikke ved med at løbe, sådan som fostervandet gør det.
    • Husk bind og tørre trusser med i tasken i den sidste tid. Tag et bind på, hvis du er i tvivl om vandet er gået. Er det det, bliver bindet tungt og vådt i løbet af max en time.
    • Check fostervandets farve. Er det grønt, gråt eller brunt, kontakt da fødestedet og bliv checket - barnet kan have haft afføring i vandet, hvilket kan være tegn på iltmangel.
    • Går vandet før veerne går i gang bør man checkes på fødegangen senest 7-8 timer efter vandafgangen. De vil undersøge om barnets hjertelyd er normal, og vurdere dets tilstand og evt. behov for at få sat fødslen i gang.
    • Senest et døgn efter vandafgang sættes fødslen i gang fx med oxytocin i saltvandsdrop, hvis veerne udebliver. Oxytocin forstærker veerne, som bliver mere effektive. Dette “indgreb” foretages af hensyn til barnet. Går der et døgn giver man typisk også pennicilin for at sikre at barnet ikke inficeres eller der opstår betændelse.
Udvidelsesveerne starter
  • Veerne starter og bliver regelmæssige. Dette er starten for omkring 90% af alle fødsler. Når veerne er regelmæssige vil der typisk være max 30 timer til barnet er ude.
    • Veerne kan være kraftige plukveer. Er der under 50 i timen er det ikke nødvendigvis et tegn på at fødslen er i gang.
    • Fødselsveer er typisk kraftigere end plukveer og kommer med regelmæssigt interval.
    • Udvidelsesveerne spænder maven op som ved plukveer, men er så kraftige, at det gør meget ondt, både foran, nederst på maven, dybt inde i livet som ved menstruation, bare kraftigere og med pauser, men hos de fleste især over lænden og bagpå ved korsbenet1). Ca. 2/3 mærker mest bagtil, mens 1/3 mærker mest foran, dybt inde i maven, og få mærker det helt ned i lårene.
    • Begyndende udvidelsesveer kan forveksles med periodisk ondt i ryggen/lænden. Er man i tvivl om der er tale om veer, så læg mærke til, om smerterne kommer og går regelmæssigt.
    • Er der for lang pause mellem veerne er der ikke nogen grund til at tage på fødegangen. Er det dag, så tag evt. en middagslur, hvis du kan. Sid eller lig under veerne og vær ellers lige så (lidt) aktiv som du plejer at være. Er det nat, så hvil eller sov helst, da søvnmangel og udmattelse ikke er gode forudsætninger for at arbejde godt med veerne under fødslen. Slap af, sov, spis, drik som du plejer - og tag evt. et par panodil for at det kan lade sig gøre.
Andre tegn
  • Tegnblødning. Der kommer en lille blødning - ca. på størrelse med en 5-krone i trusserne. Er blødningen kraftigere bør fødestedet kontaktes. Der kan stadig gå et døgns tid til fødslen er i gang.
  • Slimproppen går. Slimproppen er en tæt geleklump eller et par klumper, hvis den er gået i stykker. Der kan stadig gå alt fra et døgn til halvanden uge fra slimproppen går til fødslen er i gang.
  • Ring gerne til fødegangen så mange gange, du vil. Det er beroligende at få at vide, at man skal vente.

Fødslens forløb

Udvidelsesfasen
  • En førstegangsfødende har sædvanligvis en fødsel på 4-30 timer fra veerne begynder at være regelmæssige.
  • Udvidelsesperioden varer max 14 timer.
    • I starten varer udvidelsesveerne 30-50 sekunder og pauserne er lange.
    • Mod slutningen af udvidelsesfasen varer veerne op til 1 1/2 minut og pauserne er kun på et par minutter.
    • Livmoderhalsen udslettes/udflades og åbnet 10 cm i løbet af udvidelsesperioden. Når livmodermunden står 10 cm åben begynder presseveerne.
    • Når der er ca. 5 minutter mellem veerne, dvs. fra én vé starter til den næste starter (start til start), og hver vé varer ca. 1 minut er det en god ide at ringe til fødegangen og lade fødejordemoderen vurdere situationen. Her vil livmoderen typisk være ca. 3 cm åben. Det er dog en god ide at huske, ikke at komme for tidligt på hospitalet, da især førstegangsfødsler kan tage meget lang tid. Man risikerer at blive sendt hjem igen. Det er bedre at slappe af hjemme inden veerne arbejder godt.
    • Når veerne varer 1-1 1/2 minut og der er ca. 3 minutter mellem dem, er livmodermunden typisk ca. 6 cm åben.
    • Når der er ca. 2 minutter mellem veerne og hver vé varer ca. 2 minutter er livmodermunden typisk 8 cm åben. Det er et godt tidspunkt at tage på sygehuset på. Husk følgende på pakkelisten.
    • Dog, hvis det tidligere i gorløbet gør så ondt at turen til hospitalet knap kan overskues, så ring og tag af sted med det samme. Det er altid en god ide at melde sin ankomst på forhånd, så de har en stue parat.
    • Ved ankomst til fødegangen undersøger fødejordemoderen udvidelsen.
    • De første 5 cm tager gerne lang tid, op til 14 timer, mens de sidste 4-5 cm typisk går hurtigt, mindre end 3 timer. Veerne accelererer og arbejder bedre, selv om de måske ikke opleves positive.
    • Hvis der ingen fremgang er, eller hvis veerne stilner af igen, kan man give et saltvandsdrop med oxytocin, som fremmer veerne. Er der fortsat ingen fremgang kan man også prikke hul på fosterhinden, hvis ikke vandet allerede er gået, og der dermed allerede er hul.
Pressefasen
  • Overgangen til pressefasen kan enten være en flydende overgang eller et meget brat skift eller en ændring i veernes karakter. Under en presseve skubber livmoderen selv nedad, og gøres mindre oppefra. Barnets pres på endetarmen giver pressetrang (man kan evt. få et lavement umiddelbart inden), og moderen laver automatisk bug-pressebevægelser med mellemgulvet.
  • Presseperioden varer mellem 45 minutter og 1 1/2 time. Presseveerne er mere uregelmæssige end udvidelsesveerne. Veerne er ikke smertefulde på samme måde som de sidste udvidelsesveer, og tanken om at man selv arbejder nu er positiv.
  • Presseveerne kan komme for tidligt. Hvis barnet står roteret i bækkenet kan jordemoderen bede om at holde igen med presseveerne, til barnet er drejet lidt. Det er for at lette passagen gennem skeden.
    • Fornemmelsen af presseveerne kan sammenlignes med at have afføring. Brug mavemusklerne og bugstøtten tilsvarende, men målret energien mere til mellemgulvet - som at puste et lys ud med så smal og målrettet en luftstrøm, som man kan, er der nogen der siger…
    • Brug alt krudtet på at presse - selv om det gør helvedes ondt, så lad være med at skrige eller bruge luften på andet end at presse - det forlænger kun processen. Det kan føles som om det slet ikke lader sig gøre, men der er ingen vej tilbage.
    • At presse er to skridt frem og eet tilbage. Det tager tid og kræfter, men når først hovedet bliver stående i skedeåbningen, er der typisk kun 3-4 veer tilbage. Pres ikke for meget, både for barnets og dit mellemkøds skyld.
    • Presseveerne kan sommetider gå lidt i stå. Så kan det være en fordel at rejse sig op og lade tyngdekraften arbejde med, evt. også at gå lidt rundt.
    • Almindelige eller mulige fødestillinger er:
      • Halvsiddende gynækologisk leje.
      • Liggende på ryggen - ved at tage fat i lårene under presseveen kan mavemusklerne arbejde fuldt på at presse, og ikke på at holde.
      • Stående eller på knæ, lænende med ryggen lodret op ar en briks eller en stol.
      • I fødestol.
      • Sidde-liggende med øverste ben opad - dette er ofte et godt smertemæssigt alternativ til rygleje.
      • På knæ eller på alle fire.
      • I et badekar.
  • Til sidst, når hovedet skal ud, kan det gøre rigtig ondt. Når hårtoppen når skedeåbningen kan det stadig tage 10-15 minutter før der brydes igennem, altimens det føles somom skedeåbningen er ved at sprænges i stykker. Hvis man føler at hovedet ikke kan komme ud, kan man evt. prøve en anden stilling.
    • At ser barnets hårtop i et spejl eller mærke hovedet med fingrene kan give ekstra energi til de sidste presseveer.
    • Hvis jordemoderen udtrykker bekymring for, at mellemkødet er ved at gå i stykker, så hold evt. lidt igen, så det kan nå at give sig. Det gør man ved at “gispe” sig igennem veen. Når man gisper kan man ikke presse. Gør altid som jordemoderen siger, men husk at du bestemmer over din egen krop.
    • Barnets hoved presses ud igennem livmodermunden, gennem skeden og fødes. Når hovedet er ude tager det typisk kun et enkelt pres at få kroppen med ud, da den er smallere end hovedet.
  • Der vil være personale til stede på fødestuen langt det meste af tiden, men jordemoderen kan godt have flere fødsler at tilse på een gang. En social-og-sundhedsassistent er til stede det meste af tiden. En sygeplejerske vil typisk komme til ved presseveerne, hvis ikke der er en social-og-sundhedsassistent, og jordemoderen bliver på fødestuen og hjælper hele tiden under presseveerne. En læge vil kun være til stede, hvis der er problemer, eller ved epiduralblokade, da der også kan opstå komplikationer i forbindelse med denne. Der er typisk vagtskifte på fødegangen kl. 7, 15 og 23.
  • Flergangsfødende føder typisk hurtigere end førstegangsfødende, så har man en hurtig førstegangsfødsel skal man være opmærksom på at komme hurtigt på fødegangen, så man ikke ankommer midt i presseveerne.
Fødsel
  • Når barnets krop også er ude noteres dato og klokkeslet for fødslen. Efter at barnet er født falder der ro over fødegangen, og der gives gerne lidt tid, hvor mor og barn sunder sig, før moderkagen fødes.
    • Moderkagen fødes ved hjælp af endnu et par presseveer. Jordemoderen hjælper til ved at mase på livmoderen og åbne livmoderhalsen; begge dele kan gøre ret ondt, fordi det hele er så ømt i området efter fødslen. Til sidst mærker jordemoderen udefra, om hele moderkagen er med.
    • Hvis moderkagen ikke vil løsne sig fra livmodervæggen masseres der på livmoderen udefra. Barnet lægges til brystet, hvilket sommetider stimulerer endnu et par veer, som kan hjælpe moderkagen på vej. Endelig kan der gives lidt zoneterapi på lilletærerne. Hvis intet af det hjælper må man have fat i en læge, som kan give noget vestimulerende.
    • Når moderkagen er født kan man se den sidde fast i navlestrengen, og se fosterhinden, som danner den hule, barnet har levet inde i i 9 måneder.

Efter fødslen

  • Efter fødslen gives gerne mindst 3 timer til afslapning, undersøgelser, evt. syninger hvis mellemkødet er ødelagt, og en første amning. Først efter første amning bliver barnet vejet og målt (alm. børneundersøgelse).
    • Eventuelle syninger giver typisk ingen komplikationer, og efter ca. 6 uger er der intet at se. Efter ca. 8 uger kan man igen gå i svømmehal og lignende uden infektionsrisiko.
    • Barnet får en sprøjte med K-vitamin, som det har underskud af ved fødslen, og ikke har de store muligheder for at få bagefter gennem modermælken. Denne sprøjte gives kun een gang.
    • Moderen får en indsprøjtning af noget, der hjælper livmoderen med at hele fra moderkagen. Det tager typisk 6-8 uger for livmoderen om at trække sig sammen igen. Efter fødslen ligner maven stadig noget fra ca. 6. graviditetsmåned.
    • Man får ikke lov til at gå fra fødegangen før man har tisset en god tår - det er svært at føle tissetrang efter fødslen, fordi der nu pludselig ikke er noget, der presser på blæren længere. Man kan derfor nemt glemme at tisse, og det kan ødelægge blæren. I sjældne tilfælde kan urinvejene også være blevet klemte under fødslen, og man der kan være gået betændelse i dem. Kan man ikke tisse indenfor en rimelig tid lægges et kateter, så blæren kan tømmes.
    • Er moderen Rhesus Negativ og barnet Rhesus Positiv (barnets blodtype checkes ved blodet i navlestrengen efter fødslen, og svaret har man dagen efter eller hurtigst muligt) kan der opstå rhesusimmunisering hos moderen, hvis der er kommet bare en smule af barnets blod over i moderens blodbaner ved fødslen. Dette er ikke farligt for moderen, men er det næste barn også Rhesus Positiv kan moderens krop afstøde fosteret og kvinden aborterer. For at undgå dette gives en sprøjte med Anti-D til moderen max 2 dage efter fødslen. Det fjerner antistofferne mod de Rhesus Positive blodlegemer.
    • Førstegangsfødende bliver overflyttet til patienthotellets barseslafdeling efter fødslen, hvor de bor og får hjælp og vejledning af sygeplejerskerne i 3-5 dage. Her er også plads til faren, som kan overnatte og spise med ved måltiderne for omkring 170 kr. pr. nat. Mor og barn indlogeres gratis. Hvis der er opstået komplikationer under fødslen, eller hvis barnet er født ved kejsersnit, må mor og barn dog blive på barselsgangen, hvor der ikke er plads til faren.
  • Dagene umiddelbart efter fødslen er beskrevet her.
  • Kroppens forventelige tilstand efter fødslen er beskrevet i wiki om kroppen efter fødslen.
  • Få dage efter fødslen får ca. 80% af alle mødre (og en del fædre) “mother blues” - man bliver ked af det og græder hele tiden, simpelthen pga. den voldsomme oplevelse, de mange følelsesmæssige indtryk, og den manglende søvn. Hos nogle kan dette udvikle sig til en efterfødselsreaktion, eller en egentlig fødselsdepression - dette ses både hos mødre og fædre. Det skal tages seriøst - søg hjælp, fx hos Vuggestedet - et tilbud i kommunen.
  • Der gives tilbud om efterfødselssamtale med enten fødselsjordemoderen eller konsultationsjordemoderen, typisk 1-2 måneder efter fødslen.
  • Det anbefales at man ikke giver barnet sut før amningen fungerer godt, og der er mælk nok.
  • En egentlig rytme for barnet kan ikke forventes i mindst den første måned, og herefter vil de rytmer, som opstår, være for kortere perioder.

Håndtering af smerterne

Arbejdsstillinger

  • Find en god stilling, hvor du slapper af, og hvor veerne føles mindst ubehagelige. Slap af overalt - også i mavemusklerne, hvis du kan.
  • Liggende: På siden støttet af puder under maven og langs ryggen. Denne stilling er god, hvis man er meget træt.
  • Liggende: På ryggen med benene bøjet og hovedgærdet hævet. De fleste synes det er en ubehagelig stilling, men den virker for nogen og kan være en god aflastning.
  • Siddende: Støttende med hænderne på egne lår.
  • Siddende: Støttende med hænderne op ad en stol eller faren.
  • Siddende: På knæ eller på alle fire, ind over en sækkestol, seng, sofa eller stol, afhængig af, hvilken højde, der føles bedst. Her er det vigtigt ikke at overstrække sine albuer.
  • Stående: Støttende mod møbler i varierende højder eller mod fødebriksen eller faren.
  • Stående: Op ad en væg, som når man vil strække sine lægge ud. Her er det vigtigt ikke at overstrække sine knæ.
  • I badekar: Tilbagelænet med støtte i ryggen.
  • I badekar: På siden med støtte under overkroppen.
  • I badekar: På knæ.

Bevidst vejrtrækning

  • Træk vejret dybt ind igennem næsen, hold luften inde et øjeblik og pust så tung ud gennem munden, gerne med en “pyyyh”-lyd.
  • Start den bevidste vejrtrækning så snart du mærker at en vé starter - du skal finde ind i rytmen inden smerten bliver for stærk.
  • Dette sikrer ilt til kroppen og livmoderen, som derved arbejder bedre.
  • De får dig til at fokusere på noget endet end smerterne, nemlig at styre vejrtrækningen, og det kan tage toppen af smerterne.
  • Koncentrationen hjælper dig til at slappe af i kroppen, så der ikke opstår kramper eller ubehag. Slap gerne af overalt, også i mavemusklerne under udvidelsesveerne. Det virker også beroligende, så man ikke pludselig går i panik over smerten.
  • Pas på ikke at komme til at trække vejret for hurtigt og dybt - det kan give for meget ilt i kroppen, hvis man hyperventilerer en smule, og det er meget ubehageligt. Ansigt og læber, arme, hænder og tæer snurrer kraftigt og ubehageligt, og man kan få lidt kvalme og føle sig svimmel, og ilten er ikke sådan lige at få ud af kroppen igen. Hvis du er ved at hyperventilere, så gør indåndingen 2 sekunder kortere, og udåndingen 2 sekunder længere. Hold 2 sekunders pause mellem endt udånding og påbegyndt indånding.
  • Faren kan hjælpe med at minde dig om at trække vejret rigtigt og holde øje med at du ikke trækker vejret for hurtigt eller hyperventilerer.

Massage

  • Lænden smerter: Pres mod korsbenet (fra lidt over halebenet, op mod lænden) med håndroden. Hold hånden stille eller bevæg fingrene fra side til side som en vinduesvisker. Man kan evt. holde imod ved lysken.
  • Skuldre og ryg kan blive anspændte og trætte: Masser ved skulderbladene og stryg ned ad ryggen.
  • Underbenene kan blive vandfyldte: Gnub underbenene nedad eller opad, alt efter havd der føles mest behageligt.

Ve-salsa

  • Bevæg hofterne i vuggende bevægelser fra side til side og i små cirkler - det lirker barnet forsigtigt ned igennem hofteskålen.

Visualisering

  • Tænk på, at for hver vé kommer barnet hoved lidt længere ned i bækkenet.
  • For hver vé åbnes “døren” lidt mere, ganske vist kun et par millimeter ad gangen, frem mod de 10 cm.
  • Jo flere veer, der har været, desto færre er der “tilbage” (tænk evt. på veerne som en stak pandekager, der bliver taget flere og flere af).
  • Forestil dig at have barnet på maven, endelig at se det.
  • Omsorg og tryghed fra partner giver også en beroligende følelse.

Ikke-naturlig smertelindring

  • Badekar med varmt vand: Varmen lindrer og tager toppen af smerterne, evt. kan pauserne ligefrem blive smertefrie. Vandet får kroppen til at føles lettere. Ønskes en vandfødsel kan det evt. aftales på forhånd. Bivirkninger: Veerne kan næsten forsvinde op til 1/2 time. Herefter fremmes veerne typisk. Har en effekt hos mange. Kun muligt hvis der er et fødekar ledigt på fødselsgangen - og der er ikke ret mange.
  • Akupunktur: Nåle sættes i langs huden forfra og om på ryggen. Bivirkninger: Ingen. Har en effekt hos de fleste, når man er mellem 3 og 8 cm. åben. Dog kun tilgængelig, hvis der er en akupunkturudlært sygeplejerske til stede.
  • Papler (“bistik”, kaldes det også): Sterilt vand, som sprøjtes ind under huden. Det svier i 30 sekunder og kroppens egne smertebekæmpelse (endorfiner) træder i kraft i området. Ingen bivirkninger. Har en effekt hos nogle når man er mellem 3 og 7 cm åben.
  • Iltmaske eller lattergas (20-50%): Dulmer hele kroppen, og bevidstheden. Bivirkninger: Kvalme. Kan føles meget ubehageligt at miste kontrollen. For meget ilt giver desuden snurren i huden, og i især ansigtsmuskulaturen.
  • Pudendusblokade: Lokalbedøvelse i bækken og skede. Det kan udsætte en evt. for tidlig pressetrang. Bivirkninger: Kan potentielt fjerne presseveerne helt eller delvist, og fødslen kan dermed ende med at skulle foregå ved sugekop.
  • Epiduralblokade: Bedøver fra ryggen og ned. Gives fx ved udmattelse, så fødslen kan sættes i bero mens moderen får lidt søvn. Gives dog ikke, hvis fødslen allerede er så langt undervejs at man frygter for barnet - så påtænkes i stedet kejsersnit. Bivirkninger: Blodtryksfald (der gives et drop med saltvand og medicin imod dette), og dette kan i værste fald resultere i kejsersnit; temperaturforøgelse - kræver pennicilin af hensyn til barnet; hovedpine; og manglende tissetrang - hvorfor der lægges kateter som standard, som bliver liggende også efter fødslen (også potentiel risiko for blærebetændelse).
  • Morfin: Gives mindst 4 timer før fødslen, så barnet ikke er påvirket. Bivirkninger: Kvalme og opkastning. Påvirker også amningen de første par dage, hvor der ikke løber ret meget mælk til. Da det er netop her, barnet er mest sultent, kan det give store problemer, og terminere amningen før den egentlig er begyndt, til fordel for modermælkserstatning.
1)
Korsbenet sidder nederst på ryggen, lige over halebenet. Livmoderen sidder fast på indersiden af korsbenet med ligamenter.
baby/fodselsforberedelse.txt · Last modified: 2009/05/10 17:00 by tine