Table of Contents

Guidelines

Task flow

Incoming

Alle opgaver starter i “Incoming” og flyttes først videre når de er præsenteret og det er klart for alle hvad opgaven går ud på.

Incoming er til alle opgaver - stort og småt - som man har brug for at huske.

Under præsentationen af opgaverne Incoming skal flg. gennemgåes:

Opgaver i “Incoming” har status “Todo”.

Backlog

Backlog opgaverne bør til enhver tid være en sorteret liste over opgaver som ikke skal laves endnu. De øverste er dem af størst vigtighed, og de har potentiale til at blive trukket i Next. Da opgaverne er levende, vil deres prioritet løbende ændre sig, og det er derfor nødvendigt at gennemgå opgaverne i Backlog en gang imellem og justere prioriteterne.

Opgaver i Backlog gennemgåes hver 14'ende dag.

Next

Opgaver i “Next” er opgaver, som vi snart skal tage fat på. Opgaverne skal groomes, så det er klart for alle hvad opgaven går ud på, evt. hvilke del-elementer der er i den, samt hvornår den er færdig. Opgaver flyttes fra “Next” til “Current” i en fælles session.

Når en opgave groomes får den status “Preparing”. Når den er klar til at blive løst får den status “Ready”.

Opgaver må ikke flyttes fra Next til Current før de er “Ready”.

Current

Opgaver i “Current” er opgaver, som vi arbejder på netop nu. Det skal tilstræbes at der til hver en tid er flere typer af opgaver (fysiske, administrative, kræver involvering af andre, udendørs, indendørs, dine, mine, …) så man uanset dagsform, vejr og ugedag/tidspunkt på dagen véd hvilken opgave man kan tage fat på, hvis man ønsker det.

Rækkefølgen af opgaverne har betydning for deres prioritering. Det er dog tilladt at arbejde på alle opgaverne i “Current”, afhængig af dagsform, vejr og ugedag/tidspunkt på dagen.

Hvis en (hoved)opgave i “Current” får status “Blocked” kan den evt. flyttes tilbage til “Next” indtil den er “Ready” eller “In progress” igen. Herefter flyttes den til “Current”. Det er ikke tilladt at flytte en opgave der har været i “Current” tilbage på “Backlog”, med mindre opgaven skifter drastisk karakter. I så fald foretages dette i en fælles session.

Done

Opgaver flyttes til “Done” i en fælles session. Opgaver må flyttes til “Done” når alle er enige i at opgaven er færdig. I forbindelse med dette, præsenteres opgaven gerne for hele familien, hvorefter opgaven trækkes i “Done”.

Vi skal huske at fejre vores sejre. Det kan fx gøres ved at bruge lidt mere tid på at tale om opgaver der er færdige, før de trækkes i “Done”. Har man for travlt til at dvæle ved successen i at have afsluttet en opgave i løbet af ugen, kan man evt. trække nye opgaver til “Current”, men vente med at flytte færdige opgaver til “Done” før der er ordentlig tid til at fejre det. De kan i så fald flyttes nederst på listen.

Opgavestatus-definitioner

Tags

Der kan evt. tildeles tags til opgaver og underopgaver. Tags er dynamiske og kan ændre sig efterhånden som opgaven eller dens underopgaver løses.

For nuværende tagges der “simpelt” ved at tilføje en af følgende specialtegn til opgaven:

Simple tags og betydning

❗ = Hasteopgave. Skal fast-track'es til Current og løses indenfor en fastsat deadline.
🌳 = Udendørs opgave. Afhænger af vejret.
☏ = Administrativ opgave. Kan løses siddende. Skal enten løses i dagtid fordi der skal ringes til nogen, eller om aftenen, foran computeren.
🛠 = Kræver fysisk arbejdsindsats.

White board-egnede tasks

Opgaver egnede til white board dag-til-dag løsning er opgaver, der er definerede uden større tankevirksomhed, fx fordi det er tilbagevendende, uopsættelige rutineopgaver. Eksempelvis:

Derimod egner det sig ikke til whiteboard, hvis opgaven tager en væsentlig tid, men kan vente. Eksempelvis:

Retrospective

Ved Retrospective skriver alle positive og negative ting ned for den forgangne periode. Herefter diskuteres det, hvad der skal gøres noget ved (Action Points), og evt. hvad man i øvrigt kan drage læring af.

Retrospective-sessionen dokumenteres ved referat på wiki, ved førstkommende (fælles) lejlighed. Denne opgave får prioritet over øvrige opgaver i Munia.

Retrospective foretages ca. hver 14. dag.